Tegn på, at din kat skal til dyrlægen
Viser din kat tegn på sygdom, er det rigtig vigtigt, at din kat kommer til dyrlægen med det samme. Det er selvfølgelig åbenlyst, at din kat skal til dyrlæge, hvis den har slået sig, bløder eller hyler. Dog skal du også sende din kat til dyrlægen ved andre symptomer, men det kan være svært at vide, hvornår din kat skal tjekkes. Herunder har vi derfor samlet de mest almindelige tegn på, at din kat skal til dyrlægen!
Derfor er dyrlægen vigtig
Selvom det ofte er fristende at springe over dyrlægebesøget, er det yderst vigtigt, at din kat alligevel kommer til dyrlægen. Hvis du sender din kat til dyrlæge med det samme, øger du først og fremmest chancen for at undgå, at din kat udvikler en dødelig sygdom og dermed dør. Hvis du tager din kat til dyrlægen ved tidlige symptomer, er behandlingen ofte også mindre kostbar og kortere, da det opdages i et tidligt stadie. Udover symptomer på sygdomme, er det ligeledes vigtigt, at din kat kommer til det årlige sundhedseftersyn. Katte er gode til at skjule symptomer, og derfor kan man med et årligt sundhedstjek forebygge og opdage helbredsproblemer, som du måske ikke selv har lagt mære til. Der findes heldigvis mange gode dyreklinikker i hele Danmark, mangler du en dyreklinik København, kan du eventuelt finde en her!
Spiser eller drikker mindre
Et af de hyppigste tegn på sygdom eller helbredsproblemer er, hvis din kat spiser eller drikker mindre. Ligesom mennesker har brug for mad og vand, har katte også, og derfor er der noget galt, hvis din kat ikke spiser eller drikker. De fleste sygdomme med disse symptomer kan helbredes og er ufarlige, dog kan de udvikle sig alvorligt, hvis du ikke tager din kat til dyrlægen.
Aggressiv mod dig eller andre dyr
Mange katte bliver ofte aggressive på hjemmets beboer eller andre dyr, hvis de har ondt, og derfor er det et tegn, som du skal reagere hurtigt på. Hvis din kat ændrer adfærd, er det derfor en rigtig god idé at planlægge et besøg hos dyrlægen.
Udflåd fra øjne eller ører
En sund og rask kat skal have klare og rene øjne samt rene ører. Opdager du derfor, at din kat har noget i øjnene, som ligner betændelse, skal du tage fat i en dyreklinik. Vælger du ikke at gøre noget, kan du risikere, at det skader kattens syn.