![Er din bolig killingesikret? Er din bolig killingesikret?](https://www.hittekilling.dk/wp-content/uploads/2019/07/hittekilling.dk-hifi-freaks.dk_.jpeg)
Er din bolig killingesikret?
Når du får et nyt lille firbenet familiemedlem, kan det være godt at gennemgå din bolig med kritiske øjne. Katte elsker at udforske omgivelserne og kan blive fanget i hverdagsobjekter, vi end ikke havde forestillet os ville være et problem.
Vinduer
Har du persienner, rullegardiner eller lignende, som kontrolleres med snor eller lignende, skal du passe på. Din killing vil måske finde snoren sjov at lege med, men desværre kan snoren vikle sig rundt om en pote, om halsen eller lignende på en livlig kat, og få fatale følger.
Sørg derfor for, at snoren ikke dingler frit, men er spændt op, så din killing ikke kan lege med den og sidde fast.
Nipsgenstande
Der er forskel på, hvor elegante katte og killinger er. Nogle kan nemt manøvrere rundt mellem potteplanter og porcelænsfigurer, uden så meget som at skubbe til noget. Andre katte får væltet alt ned med sin blotte tilstedeværelse. Observer killingens favoritsteder og indret dit hjem efter det. Du kan godt opdrage din kat til ikke at hoppe op forskellige steder, mens du er i rummet, men den vil stadig gøre hvad der passer den, når du ikke i nærheden.
Højttalere
Dine højttalere kan også være i fare, når din killing flytter ind. Har de trækabinetter kan det virke tiltrækkende at hvæsse klør op ad. Og har du din centerhøjttaler stående frit på tv-møblet kan den hurtigt ryge på gulvet. For at undgå dette, kan du finde centerhøjttalere online som kan monteres på væggen over tv’et i stedet.
Toiletter
Husk at slå låget ned. Det er mere hygiejnisk og så undgår du, at din killing ryger i kummen og sidder fast i u-bøjningen. Katte er notoriske for at foretrække alt andet end deres egen vandskål, og vandet i wc’et kan være meget interessant i deres øjne.
Generelt
Sæt kradsetræ op de steder, hvor katten vil hvæsse klør. Sørg for, at maden ikke står for tæt på kattebakken, da katten måske ikke vil besørge i nærheden af sin mad, og derfor besørger andre steder end i bakken. Gør hvad du kan på forhånd og lav ændringer baseret på din killings opførsel.